Arbejdet i Sakon Nakhon

Vi er nu startet på vores tredje arbejdsuge og som nævnt tager arbejdet pt. en del af tiden.

Vi starter officielt arbejdet hver dag kl. 9, hvor vores tolk, chauffør og homie Phî A (Phî sættes foran, når man taler med/om folk der er ældre end en selv) kommer og henter os (Det er ham på billedet ved siden af undertegnede).



Efterfølgende kører vi ud til en behandlingsstation. Der er 5 behandlingsstationer i hvert sit distrikt, som vi skiftesvis tager ud til.

Alle stationerne har såkaldte heksedoktor tilknyttet. Her er der er dog ikke tale om dreadlockede damer med små kranier i halskæder etc., men derimod specielt udvalgte Thailændere, som har uddannelse indenfor sundhed og/eller har modtaget undervisning igennem Raindrop. På billedet ses nogle af disse heksedoktorer under en omgang engelsk undervisning som Vibeke og jeg holder hver lørdag.



Patieterne, fortrinsvist handicappede børn fra omegnen, bliver hentet og bragt til stationen af heksedoktorerne én gang ugentligt. Heksedoktorerne står for den daglige behandling på stationerne og tager endvidere på hjemmebesøg hos de patienter der ikke kan komme ud på stationen. Mange af børnene har cerebral parese (spastisk lammede), en del skadede pga. trafikuheld, enkelte med hjerneblødninger, downs syndrom, autisme o.lign. You name it - we got it.

Vores "morgenjob" er hovedsageligt at tage ud på stationerne og følge op på behandlingerne, tilse nye patienter og undervise heksedoktorerne, familierne og patienterne i behandlingstiltag. Hver dag kl. 12 står den på frokost på en eller anden nærliggende beværtning, hvorefter vi tager på hjemmebesøg hos patienter, som af den ene eller anden grund ikke var på stationen den pågældende dag. Efter arbejdet slutter ca. kl. 15 tager vi hjem og skriver journaler, snakker børnene igennem, planlægger de videre undersøgelser/behandlinger og læser om diverse områder.
Heldigvis har mange af de tidligere voluntører skrevet nogle meget gode journaler.

Generelt synes jeg, at det er et utroligt spændende arbejde, men også lidt frustrerende, da jeg jo ikke har den store erfaring med undersøgelse og behandling af børn med disse typer af problemstillinger. Man vil jo gerne gøre det bedste. Men mon ikke det bliver bedre med erfaring undervejs, den store mængde materiale der ligger hjemme i huset i Sakon og internet mm. Føler i hvert fald, at det bliver mere tilgængeligt efterhånden som jeg kommer dybere ind i området og får noget "hands on" erfaring. Heldigvis har Vibeke en del erfaring med hjerneskader, som jeg trækker meget på. Vibeke har generelt trukket nogle ret geniale ting op af den fysioterapeutiske hat, og har også vist sig som en fremragende chauffør i vores store larmende bil, som kan ses i videoen på forrige indlæg.

Udover den "normale" fysioterapeutiske udfordring har vi også stødt på flere udfordringer ift. mødet med patienter med meget alvorlige tilstande som f.eks. underernæring og meget svære liggesår. Der er nogle lidt andre standarder og muligheder for mange af patienterne. Men generelt bliver der gjort rigtigt meget med de midler der er til rådighed, og jeg tager sgu hatten af for samtlige involverede parter.

De sidste 2 uger har været fyldt med oplevelser på alle fronter, som efterhånden vil ryge på bloggen - men er lidt for træt til at skrive mere og afslutter derfor med et par landskabsbilleder fra området vi arbejder i. (og ja det ene er en rismark, og yep har været ude og tilse en patient i en rismark)

Welcome to Sakon Nakhon

Så fik jeg igen taget mig sammen til at opdatere bloggen.
Manglende opdatering skyldes hovedsageligt, at arbejdet har taget ret meget tid. Flyveturen fra Phuket til Bangkok og den videre bustur fra Mo Chit 2 til Sakon Nakhon gik uden problemer – selvom 10 timer i bus med en ladyboy med sindsyge mareridt siddende foran godt kan tære lidt på kræfterne.

I Sakon Nakhon blev vi hentet af Pensaks (lederen af Raindrop) niece, som overraskende viste sig at tale dansk – lidt sjovt at tage så langt ud og så den første man møder taler dansk. Vi blev herefter indlogeret i et af Pensaks huse ude i en skov udenfor byen. Udover os bor der en masse firben/gekkoer/aflange øgler af forskellig observans i huset, hvilket er meget naturligt, da huset er lettere medtaget og ret åbent ud til. Men et rigtigt hyggeligt skovhus med god plads, som det fremgår af billederne.
Efter at have brugt den første dag på at finde os tilpas i huset og ordne en række praktiske sager, begyndte vi så småt arbejdet dagen efter.

Skarpe øjne vil også bemærke en bunke lopper bosiddende i en pels på en hund, som følger efter mig på videoklippet. Dette er vores vagthund Bobby aka. Snoop Doggy Boob aka. Bobbalicious. Han er efter sigende er ret god til at jagte slanger, hvilket er ret fedt, eftersom der er kobraslanger i skoven.. good dog :) Indtil videre har han dog mest jagtet resterne af aftensmaden.

Min addresse pt. er:
74/11 Sakon-Kalasin Road, ban Nongbuathong, Huajyang
Muang Sakon Nakon
Thailand

Jeg har endvidere erhvervet mig et Thailandsk telefonnummer, som jeg hovedsageligt anvender, da det er billigere her, men også billigere mht. sms til DK.
Tlf nr: (0066) 0878614877

Sawat di: khrap Så er ferien på Phuket gået og vi været i Sakon Nakhon de sidste 5 dage. De sidste dage på Phuket stod på afslapning og en del surf, hvor havet og jeg skiftesvist har tævede hinanden med brættet. Det hjalp dog en del, at jeg fik fat i et mindre bræt og fik bedre styr på teknikken til at dykke ned under bølgerne (duckdive), således man ikke bliver skyllet 4 meter tilbage hvergang man er nået 2 meter frem. Betalte faktisk for at få noget undervisning i surf-teknik, men fik først styr på det efter at have luret et par videoer på youtube og ofret nogle timer i brændingen… thank you internet.

Den sidste hele dag i phuket blev dog ikke til så meget andet en seng fra min side, da min mave ikke var helt tilfreds med situationen. Min mistanke retter sig imod en smørcroissant, som jeg indtog til morgenmad. Synes det er lidt imponerende, at det lille stykke bagværk kunne gøre så meget, når en måned i Uganda ikke formåede at røre min mave på nogen måde. Jeg kom dog hurtigt op og køre igen inden den 10 timers bustur til Sakon Nahkon.

For overskuelighedens skyld afslutter jeg Kata her og smider Sakon Nakhon kronikerne i et nyt indlæg Smider lige en video op fra Kata Yai strand for at sprede good vibes + et par stemningsbilleder billeder fra strand o.lign. Læg bl.a. mærke til den fine ledningsføring på et af billederne. Det er sgu underligt strømmen ikke ryger oftere, især når man tænker på at det slår gnister fra ledningssamlingerne, når det regner…. Men det er måske fordi der er trukket 25 back up ledninger? Er også ret glad for skiltet fra lufthavnen, der forbyder hippier indgang i landet 

Kata beach part 1

Så er jeg velankommet til Phuket i Thailand efter en længere flyvetur med stop i Berlin, Düsseldorf og Bangkok. Lufthavne bliver desværre nok aldrig sådan rigtigt spændende og tysk flyvemad er ikke specielt meget bedre end flyvemad fra andre steder. På den positive side er det selvfølgeligt bedre end den sagnomspundne flyvesild, som huserede på charterruterne tilbage i dagene (og måske stadigt gør det?).

Den sidste tid inden afgang til Thailand har været lidt turbulent, men det gik vist omsider op for mig, at jeg snart skulle afsted efter den sidste uges fred og ”ro på” hos mine forældre i Støvring City. Og tusinde takker til mine forældre og brødre for nogle dejlige dage sammen inden afgang, og til kammerater/kammeratinder for nogle gode hyggestunder – det er sgu lidt underligt at skulle sige farvel til familie og venner. Kommer til at savne jer, men vi ses jo igen til jul, så det går forhåbentligt. Og så er der jo heldigvis alle disse muligheder for at kommunikere nu om dage – og for lige at udbrede mulighederne vil jeg lige tilføje mit Skype-navn: soeren.bo.schmidt

Pt. er jeg samt min nye kollega Vibeke i Kata på Phuket, hvor vi giver den som turister en 5-6 dage før arbejdet påbegyndes i Sakon Nakhon. Tror det er meget godt valgt, da jeg i hvert fald kan mærke, at jeg lige skal vænne mig lidt til varmen og luftfugtigheden. Vibeke har 3 års fysio-erfaring med hjerneskadede med i rygsækken, hvilket er ret heldigt, da jeg jo er nyuddannet og stort set ingen erfaring har med hjerneskader. I den her sammenhæng er det måske på sin plads at nævne, at det frivillige arbejde i Sakon Nakhon hovedsageligt vil bestå i arbejde med hjerneskadede børn – både medfødte skader samt senskader pga. trafikulykker o.lign. Der er lidt et stykke fra mit sidste studie-job med sportsskader hos basketspillere til handicappede hjerneskadede børn og kan da også mærke en vis faglig præstationsangst. Men håber at jeg i samråd og samarbejde med Vibeke kan formå at hjælpe og gøre tilværelsen noget bedre for nogle af disse børn og unge. Endvidere forsøger jeg igennem læsning at få skovlet en masse info ind om børn, hjerneskader og spasticitet – men det må vise sig hvor meget og hvor lidt der kan anvendes og hvordan det hele bedst gribes an.

Ellers er de sidste par dage forløbet med surfing, god mad og massage.. og en masse små forsøg på at kommunikere med Thaierne på deres eget sprog, som ud fra diverse reaktioner både har været mere og mindre vellykkede. Men det er da lykkedes at bestille mad, udveksle navne o.lign. på Thai. Udover dette bliver det selvfølgeligt til en hulens masse ”sawát di: khráp”er (goddag) og ”khorp khun khráp”er (tak) afvekslet med nogle ”chên khan”er (i lige måde). Må også lige give skulderklap til min AOF-kursus thai-underviser Klavs Johansen, da jeg har fået af vide, at min udtale er god. Hvis nogle skulle være interesserede i thai sprog-undervisning kan hans kurser klart anbefales (tjek www.maprao.dk)

Har også lige smidt en lille video op med udsigten fra terassen på vores hotel ”Orchidacea”. Som det fremgår er der en god blanding af blege ben, solskin, skyer, bølger og ”Big Budda” på toppen. Der ryger lige noget mere video og sager ind senere, når det er kommet igennem redaktørens skarpe øje ;) Siger endnu en gang tak til familien for Kodak Playsport kameraet – det skal der nok blive rig mulighed for at anvende undervejs, og meget praktisk, når der er regntid hvor det… ja… regner engang imellem.

Mange hilsner fra et af de varme (og pænt fugtige) lande
- Søren