Fredag - Wax Castle Parade
Fredag d. 22.10 var der "wax castle parade" i Sakon Nakhon by.
Dette er et event, der forbinder sig til buddhismen, bl.a. med fejring af at munkene ender deres 3 måneders "fastlåsningsperiode" til templet (end of buddhist lent). Kort fortalt er det der sker denne dag i Sakon Nakhon, at kunstnere fra diverse proviser omkring udskærer templer af bivoks, som så bliver kørt igennem byen til stor fornøjelse for tilskuerne. Det hele startede vist med, at folk ofrede udskårede lys og søjler til templerne, men efter alt at bedømme har det grebet lidt om sig det voks skæreri der. Paraden suppleres også af danse fra provinserne og illustration af lokale skikke o.lign.
Vi fik nogle tilskuerpladser, som Moor Ban Jen havde scoret til os. Det blev hurtigt ret klart, at Moor Ban Jen er en dame med gode kontakter. Vi sad ved nogle ret prominente tilskuere og mange af paradegængerne stoppede op udfor damen foran mig og hilste høfligt + pladserne inkluderede kagepakker fra en lokal restaurant - bonus.. man skal aldrig fornægte gratis kage.. eller kage i det hele taget. Som sædvanligt var det dog svært at finde ud af hvem damen foran egentligt var og det mest informative svar jeg fik var "big government lady". Damen med solbrillerne er Moor Ban Jen.
Paraden sluttede forholdsvist tidligt, og det var egentligt ret godt, da vi havde planer om en udflugt dagen efter. Så jeg gik tidligt i seng, som den fornuftige unge mand jeg er :)
Lørdag
Planen for denne dag var, at jeg skulle en smut til Nakhom Phanom sammen med Moor Lena, Kruu Nit og en gut der hedder Kruu Nu’. I Nakhom Phanom var der nemlig også god gang i den med den helt store festival. Fejringen her foregår, ved at der sættes nogle store både med massere af lys ud på mekongfloden og dette suppleres af en god omgang fyrværkeri. Skulle eftersigende være meget smukt. Dette faldt også på forunderlig vis sammen med, at jeg alligevel skulle en smut til Laos inden tirsdag, for at få lov at blive 3 måneder mere i Thailand (det såkaldte Visa run, som udlændinge ikke slipper for, selvom de betaler godt 1000 kr for et non immigrant B visum for et år…. jeg er ikke bitter på nogen måde). Efter noget søgen på nettet fandt jeg dog frem til, at flere havde oplevet problemer med dette netop ved Nakhom Phanom, og at det tilrådes at man i stedet smuttede til Mukdahan-Savannaket overgangen, som jeg jo allerede kender fra tidligere (Vietnam tur med Dr. Pensak). Men dette var heller ikke noget problem, da jeg jo, som nævnt, gik tidligt i seng, og derfor kunne tage til Mukdahan kl. tidlig morgen efter, og så tage bussen til Nakhom Phanom bagefter, for at mødes med de andre og tage del i løjerne.
Nu kan man så undre sig over, hvorfor der er et billede af et par bavianer, der knalder på et tag, i stedet for smukke billeder af lys på mekongfloden???
Bavianerne er fra en tur jeg havde til Khao Jai, og de har det, efter billedet af bedømme, forrygende. De fornøjelige skabninger er med som pladsholdere for de billeder jeg ikke fik, da jeg aldrig kom til Nahkom Phanom...... Hvorfor??? jeg kunne ikke sove!!
Dette sker utroligt sjældent, da jeg som regel er mesterlig til at sove, og skyldes i dette tilfælde hverken middagslur, sen kaffe eller ligenende …. men derimod vores medbeboer…. Rotten.
Vi i lang tid haft en del postyr på loftet om natten og på det seneste er det så eskaleret til, at vi har haft natlige besøg i huset, hvor der gnaves i madvarer, trapperne og til tider dørene. Dette har selvfølgeligt givet anledning til, at vi har erhvervet os et par forskellige rottefælder, som desværre har vist sig totalt ineffektive - kloge satner de rotter. Det eneste det er lykkedes at fange er vores nye tolk/chauffør/roomie Siang, som fik nallerne i klemme, da han ville spænde fælden (han var ude i noget buddisme, om at man selv får den skæbne, som man vil have til at overgå andre.... men jeg hælder nu stadigt mest til, at der var tale om fummelfingerthed)
Lige denne nat besluttede rotte(rne) sig så for, at campere udenfor mit værelse, skrige og mosle rundt, samt forsøge – højlydt - at æde døren overfor. Og når jeg så - hadefuldt - stod op for at vende vrangen ud på de små satner, så var de selvfølgeligt hurtigt væk… og ligeså hurtigt tilbage når jeg gik i seng igen. Dette fik jeg 6 timer til at gå med, og stod derfor op totalt smadret, med ca. en ½ times søvn i bagagen.
Jeg havde besluttet, at Visa runnet skulle gennemføres uanset hvad, men på pågældende tidspunkt kunne jeg god se, at en 6-7 timers VISA udflugt uden søvn nok ikke ville være den bedste baggrund for en festival om aftnen. Så lørdagen blev til et godt gedigent visa-run og ikke andet.
Umiddelbart kan jeg kune drage én konklusion af dette, som Lena og jeg er ret enige om (Lena blev holdt vågen aftnen før)….. den rotte skal dø!!!
Evt. kan jeg så bagefter riste den og sælge den på det nærliggende mad-marked som snack. Det er ret populært herude, som det fremgår af følgende billede, som jeg tog på markedet i går.... crispy.....
Den ristede rotte flankeres her af et par andre ligeså uheldige gnavere og en nøgen fugl af en slags. Efter indicierne at bedømme er den stor gnaver blev offer for stump vold af en slags og rotten fået skåret halsen over .. i baggrunden ses ristede græshopper. Generelt en af de lækre boder. I det mindste får man præcist det man ser, når man køber her :) Men nok om rotter.
Som en trøst for manglen på smukke billeder fra festival, må i nøjes med et lille videosammenklip, som indeholder:
1) Den utroligt dejlige bus, som jeg kørte til Mukdahan i - bemærk det moderne instrumentpanel, hvor 3 af målerne (bl.a. speedometeret) ikke virkede, den fine klud der sidder om rat-stangen samt lyden fra, at jeg sad lige ovenpå motoren de 2 timer.
2) tuk tuk i mukdahan - uendelig komfort efter busturen
3) Indochina market i Mukdahan - herunder munkene der er ude og shoppe læderjakker og bådsejlads, som vist er lidt snyd, når man bliver trukket af en båd med motor.
- Der er med vilje undladt video fra grænsekrydsningen mellem Thailand og Laos, da dette ikke var specielt spændende og mest af alt bestod i at vente på busser og udfylde papirer.
Bedste hilsner fra huset i skoven
- Søren
PS: Beklager meget kvaliteten af videoen. Har ikke fundet nogen komprimering, som kommer til at se bare nogenlunde ud, når den først har været igennem blog-spot maskinen.
