Meeeen, dette har vi så fået rådet bod på, da min kollega Vibeke (aka. Moor Vib) gik i planægnings-mode og med et fast greb i Lonely Planet Thailand planlagde et roadtrip rund i regionen. Planen blev følgende, at vi skulle starte med at køre til landsbyen Ban Kham Pia, da denne ligger i nærheden af nationalparken Phu Wua + flere seværdigheder, derefter køre langs Mekong/grænsen til Laos til Nong khai, videre til Udon Thani, så til Khon Kaen og slutteligt forbi Kalasin og tilbage til Sakon Nakhon. (der er et fint kort på: http://www.schoterdijk.nl/northeast.gif)
Dette krævede også, at vi tog os en forlænget weekend fra morgnen torsdag d. 16nde til og med følgende mandag, samt at vi lånte Raindrops bil. Dette kunne heldigvis sagtens lade sig gøre, og vi smed derfor taskerne bag i Izusuen en solrig tidlig torsdag morgen.
Ban Kham Pia/Phu Wua
Turen mod Ban Kham Pia var rigtig god. Vi havde massere af solskin og som oftest en udsigt udover uendelige tætte grønne rismarker, bjerge og store områder under vand pga. regntiden.
Da vi nåede den lille landsby Ban Kham Pia fik vi fat i vores kommende guide Bunlerd, som skulle stå for en omgang sightseeing i området samt overnatning. Bunlerd mente, at det ville være bedst, at vi overnattede i byen, således at vi samme dag kunne komme ud og se Phu Tok og det tilhørende tempel samt vandfaldet Chet Si og dagen efter skulle vi så ud og trekke lidt i Phu Wua national park. Vi blev derfor indlogeret i Bunlerds 80 år gamle thai hus, som han havde arvet efter sine forældre, og hvor han selv boede lige ved siden af. Dette viste sig at være en rigtig god idee, især fordi Bunlerd talte ret godt engelsk, vidste en masse om området og seværdighederne, samt generelt var ret godt selskab. Det er Bunlerd der sidder på terassen på det følgende billede, og den planke jeg sidder og løfter inde i thai-huset er husets gamle nat-toilet. Bunlerd forklarede, at dette havde været en god løsning tidligere, hvor det kunne være risikabelt at skulle på toilettet udenfor om natten - bl.a. pga. slanger og tigere. Dette var dog ikke et problem pt... heldigvis... ellers kunne det måske godt blive lidt akavet at skulle på toilettet om natten, da Lena, Vibeke og jeg boede sammen i huset, som hovedsageligt bestod af eet rum :)
Efterfølgende gik turen imod Phu Tok. Phu Tok er en stor klippe (rejser sig ca. 200 m over Mekong floden), hvor det er muligt at komme op via. trætrapper og gå rundt om klippen via. et system af planker med rækværk. Historien bag er, at munken Ajan Juan (og forhåbentligt nogle medhjælpere) byggede disse trapper og 7 niveauer fra bund til top, som en form for meditativt arbejde. De 7 niveauer symboliserer de 7 skridt, som buddisterne mener der er mod oplysning/nirvana og er Ajan Juans personlige stræben mod dette. Fortagsom herre ham Ajan Juan.
Nedenstående billeder viser begyndelsen på trapperne samt udsigten et stykke oppe ad trapperne.
Udsigten fra Phu Tok er intet mindre end fantastisk og hvis man ikke har noget imod at gå forholdsvist højt oppe på planker fastgjort i klippevægge kan dette klart anbefales .... "it's adventure" som en storsmilende Bunlerd sagde flere gang undervejs, når der var langt ned og plankerne var lidt løse. Det var virkeligt en god oplevelse. Intet at sige til, at der var lavet hylder til meditation i klippevæggene.... Hvis jeg var munk ville jeg sgu også sidde her og meditere... pt. nøjes jeg dog med at nyde turen og udsigten, da jeg ikke er buddist og et live i askese umiddelbart ikke fænger mig så meget.
Første billede er fra et tempel, der er bygget ind i bjerget, hvor rejsende tidligere kunne overnatte (rygtet siger at et yngre Falang (udlændinge) par hyggede sig lidt mere end hvad passende var heroppe, hvorfor det ikke er tilladt at sove der længere... apropos askese ;) )
Ajan Juan omkom for over 20 år siden i en flyulykke på vej til dronningens fødselsdag. Den spidse brune bygning/tårn med guldspids, der ses på det sidste billede, er et mausoleum bygget af kongen af Thailand, for at ære Ajan Juan. Der findes flere af disse mausoleer for forskellige munke rundt om i Thailand og de indeholder gerne munkenes historier og et væld af de genstande, som de brugte igennem deres liv - alt fra sandaler og skriftruller til termokander og mobiltelefoner. Dette mausoleeum var udsmykket med en masse figurer etc. udenpå. Jeg kunne ikke lige lade være med at tilføje et enkelt billede af dette.
Bunlerd forklarede af dette spidsmundede langpattede væsen var den skabning, som en person der havde været for 'stormundet' i sit jordise live ville antage efter døden... sagt på en anden måde - "sladder i dit jordiske live og bliv genfødt med en lille mund og lange bryster"... personligt synes jeg, at det er en fantastisk idee.
Efter en lang og varm gåtur i højden tog vi så videre til vandfaldet Chet Si, som dog også krævede en mindre gåtur. Men belønningen med et koldt bad i vandfald på en så varm dag overskyggede trætte ben. Selve turen fra vandkanten ind i vandfaldet var dog ret spændende, da der var usandsynligt glat mange steder, vandfaldet bidragede med en vis mængde strøm og der imellem det ellers lave vand lurede op til 2m dybe huller (Bunlerd forklarede, at dette skyldes, at jorden/klippen var lavet af flere forskellige stentyper, hvor nogle lettere skylles væk end andre). På andet billede ses også på Bunlerds arme, at der var lidt balance kunst i at komme ud til vandfaldet.
På vej frem og tilbage fra vandfaldet var der forøvrigt også ret glat mange steder, hvilket er historien bag det efterfølgende billede.
Efter en lang og dejlig, men også lettere udmattende og varm, dag, tog vi ud og spise med Bunlerd. Dette blev også een af de mere interessante oplevelser, da den stod på blandet barbeque. Skålen der ses nedenfor indeholder en interessant blanding af bla. bacon, blæksprutter, rejer og bøffelmavestykker (mmmmh).
Afslutningsvis for dag 1 af roadtrippet smider jeg også lige et par solnedgangsbillede op. Værsgo :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar